bosch_2     forbrugsforening-logo

kontakt Telefon: 44 68 72 00

​Få en sund varmeøkonomi med jævnlige eftersyn af dit gasfyr

Vil du undgå driftsstop og være sikker på en optimal varmeøkonomi uden spil af ressourcer, er det vigtigt, at du sørger for eftersyn af dit gasfyr med jævne mellemrum. Samtidig er der - afhængig af hvilken type gasfyr, du har - forskellige lovkrav om, hvor ofte gasfyret skal efterses af en autoriseret installatør.

Hos Brdr. Fuglsang VVS har vi en veludbygget serviceafdeling, som udfører reparationer og eftersyn af gasfyr over det meste af Sjælland. Vi råder over seks servicevogne og et erfarent mandskab samtidig med, at vi tilbyder døgnservice i hele fyringssæsonen fra oktober til april, så du altid er sikret, hvis uheldet er ude.

Her på siden kan du læse mere om:​

  • Hvilke opgaver, der er inkluderet ved et eftersyn af dit gasfyr
  • Hvor ofte dit gasfyr som minimum skal have et eftersyn

Du kan også læse mere om vores forskellige serviceaftaler under ’Gasservice’ i topmenuen eller kontakte os på telefon 44 68 72 00 eller via kontaktformularen her på siden.

Skriv til os eller Kontakt Døgnvagten

Optimal varmeøkonomi ved eftersyn af dit gasfyr​

Ved et hovedeftersyn af dit gasfyr foretager vi altid den nødvendige justering, rensning og udskiftning af defekte dele. Samtidig tester vi gasfyrets forbrændingsevne for at sikre, at fyret udnytter gassen optimalt. Dermed er du sikret mod uventede driftsstop og unødvendigt høje elektricitets- og naturgasudgifter.

I forbindelse med et eftersyn af dit gasfyr tilbyder vi også en mere omfattende gennemgang af din varmeøkonomi. Her ser vi på, hvilket gasfyr du har i dag og rådgiver dig om, hvordan du kan spare på din varmeregning og samtidig opvarme din bolig med mindst mulig miljøbelastning. For eksempel kan der være fordele ved at udskifte dit gasfyr eller kombinere det med solvarme.​

Eftersyn af dit gasfyr er en forsikring mod uheld​

En løbende service og jævnlige eftersyn af dit gasfyr er ikke en unødvendig udgiftspost. I stedet kan du se det som en investering i en sund varmeøkonomi og en forsikring mod uheld. Særligt ved ældre gasfyr kan det derfor være fordelagtigt for dig at sørge for eftersyn med kortere mellemrum end de anbefalede. Som minimum skal du dog sørge for, at:​

  • Gasfyr med åbent forbrændingskammer får et eftersyn hvert andet år
  • Gasfyr med lukket forbrændingskammer får et eftersyn hvert tredje år
  • Kondenserende gasfyr med et gasforbrug over 3000 kubikmeter efterses hvert år
  • Kondenserende gasfyr med et gasforbrug under 3000 kubikmeter efterses hvert andet år

Tegner du en serviceaftale hos Brdr. Fuglsang VVS, udfører vi desuden altid et hovedeftersyn af dit gasfyr. Dette koster kr. 1.250, mens priserne på vores serviceaftaler afhænger af, om du vil have mulighed for frie udkald, alderen på dit gasfyr og om eventuelle reservedele skal indgå i serviceaftalen.

Vil du have et kvalificeret eftersyn af dit gasfyr?​

Kontakt Brdr. Fuglsang VVS i dag på telefon 44 68 72 00eller via kontaktformularen her på siden, hvis du ønsker en gennemgang af din varmeøkonomi og et eftersyn af dit gasfyr. Vi rykker hurtigt ud og gennemfører altid en opgave inden for de aftalte rammer.

Kontakt os gerne hvis du har spørgsmål eller ønsker et uforpligtende tilbud.​​

​"Som altid god service og god rådgivning. Har fungeret godt for os i 25 år nu"

- Steen Læssøe

✩ ✩ ✩ ✩ ✩

​​Vurderet 4,7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 303 anmeldelser på​ Anmeld Håndværker

​Firmaoplysninger

​Brdr. Fuglsang VVS

CVR: 27283349

Kontaktoplysninger

​Find vej